Overholdelse af sociale minimumsgarantier - EU-taksonomien
Som led i Thermex’ bestræbelser på, at være en virksomhed der bidrager til en bedre verden, har vi arbejdet på at implementere EU-taksonomiens krav i virksomhedens processer og produkter.
Et af disse punkter er EU-taksonomiens krav for opretholdelse af sociale minimumsgarantier. Til dette følger vi de 7 skridt i OECD’s Due Dilligance vejledning for ansvarlig forretningsetik(OECD RBD DD Guide).
Vores produkter bliver produceret i og uden for EU, hvorfor vi har særligt fokus på at sikre ordentlige forhold hos produktionen begge steder. Til dette bruger vi Amfori BSCI.
Gennem Amfori har vores produktion implementeret de nødvendige adfærdskodekser (step 1), samt indført løbende uanmeldt tilsyn med menneskerettigheds-forholdene af uvildig 3. part (step 2). Foruden producentens egen indsigt ved disse tiltag gør det, at vi kan vi monitorere forholdene samt agere gennem vores indflydelsesfære på områder, vi ønsker, og kan forbedre (step 3+4). Vi gennemgår alle tilsynsrapporter og vurderer bemærkninger, når de afleveres efter tilsyn. På den måde holder vi os opdateret på eventuel negativ udvikling eller risici, således vi kan agere proaktivt, når behovet opstår. Heri vurderer vi også effektiviteten ved vores arbejde med at bibeholde sociale minimumsgarantier i produktionen.
Vores kunder kan, efter ønske, få en gennemgang af vores arbejde med at sikre de sociale minimumsgarantier er overholdt. Materialet vil i disse situationer være delvist anonymiseret for sikre forretningshemmeligheder, men ellers indeholde detaljeret information om ovenstående punkter.
Gennem Amfori håndterer vi også klager, som alle med relation til produktionen har adgang til, og kan gøre brug af (step 6). Det er også muligt at klage direkte til os, hvilke gøres igennem vores normale kontaktkanaler.
I vores salgs- og administrationskontorer har vi en Code of Conduct, og følger derudover altid gældende arbejdsmiljølovgivning i de enkelte lande, hvor vi er til stede.